onsdag den 13. november 2024

20 dage i det indre drageland

 🐉 "UDDRAG FRA DITLEVS DRAGEBOG" 🌍

- 20 dage i det indre drageland 

Nu er jeg på vej til 20 dages stilhedsmeditation. Jeg forestiller mig, at det bliver alt muligt - udfordrende, befriende, anstrengende, følelsesladet, følelsesforladt, tomt, fyldt op og sikkert alt muligt jeg endnu ikke kan forestille mig. 

Det kræver mod, ikke at være i forestillingerne. At være uden den uafbrudte strøm af historier fra fortiden - nær, som fjern. At slippe planlægning og ønsker for fremtiden. At slippe kontakten med de mennesker, der står mit hjerte nært og hvile i mit eget nærvær. Jeg har været på mange Vipassana retreats - 10 dage i stilhed og har ved hvert forløb oplevet, hvordan mit forsvar smelter af  og skaber plads til en højere grad af kærligt nærvær - først og fremmest til mig selv. Men som det sker indadtil, sker det også udadtil. 

Det lyder måske let og behageligt. Det er det ikke. Jeg møder mange gamle historier og følelser, som jeg lever mig ind i og ud af ved hjælp af Vipassana teknikken.

Hvert retreat har haft sin egen "historie" - sit eget forløb. Men jeg er altid kommet lidt lettere ud på den anden side og det minder mig egentlig lidt om en masse små eller store fødsler med veer, der varierer i intensitet. Sikkert er, at de rejser sig som bølger, de topper og de  klinger af. En erfaring jeg læner mig op ad, når det føles rigtig svært. 

Men nu står jeg overfor et nyt retreat.

 20 dage!!!!!

Send mig endelig varme tanker. De vil blive modtaget og værdsat.

Jeg sender også varme tanker ud til dig og dig og dig og.... ♥️🧘🙏🌱🐉

Den røde markør er der, hvor jeg befinder mig de næste 20 dage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

20 dage i det indre drageland

 🐉 "UDDRAG FRA DITLEVS DRAGEBOG" 🌍 - 20 dage i det indre drageland  Nu er jeg på vej til 20 dages stilhedsmeditation. Jeg forest...